De 3 ting beskriver meget vel næste del af vores tur, vi har nu lagt San Fran bag os og er nu på vej tilbage til hvor vi startede. Vi sidder lige nu i bilen og kører ned af den legendariske og eventyrlige highway one til Los Angeles. Vild natur, store klipper, planter og blomster, hårnålesving, store bølger der slår skiftevis op af de hvide sandstrande og de stejle klippesider, dyrelivet er heller ikk glemt og udover de tusinder af fugle er vi lige kørt forbi en hel strand fyldt med søløver. Vejen fra San Fran til LA er længere end vi havde regnet med og vi har derfor her klokken halv 7 om aftenen stadig en 380 km at køre, bestemt ikke sikkert vi når hele vejen til LA i dag.
Men lad os fortsætte hvor vi slap, i byen Meadview tæt ved Grand Canyon. Turen gik efter en hurtig morgenmad ud til vest Grand Canyon, men da vi ville betale indgangen med vores kreditkort blev de begge declined. Forvirrede og lidt skræmte kørte vi til nærmeste by hvor vi kunne opfange et telefonsignal, her kunne Tobs få bekræftet af sin lillebror at der trods alt var en god sjat penge på kortet, hurtigt blev vi enige om at det nok havde noget med den daglige grænse på kortet og hvis nogen transaktioner fra hotel og hostel i Las Vegas og San Diego pludselig var trukket, kunne det have spærret grænsen for den daglige maksimale hævegrænse, med kun få dollars på lommen begyndte vi at ligge en plan B. Vi kørte til Lake Meadview hvor vi ville slå et par timer ihjel og så jævnligt prøve at hæve så vi forhåbentlig kunne få nok penge til et sted at sove, efter at have brugt nogen par timer her (bl.a. på at hjælpe en stock pickupcar der havde kørt for langt ud da den skulle sænke en båd i), lykkedes det os at hæve nogen få penge så vi besluttede at blive en nat mere i den ”utroligt spændende” by Meadview, bestemt ikk vores største ønske, men nu var vi så tæt på Grand Canyon!
Dagen efter var der dog ikke mere held med vores ven ATM-maskinen (hæveautomaten), frustrerede og med en halv tank Benzin, besluttede vi os for at vi ikke kunne spilde mere tid i denne flække i Arizona, med en 4 dolleroptankning på vejen (resten af vores kontanter) lykkedes det os at komme til byen flagstaff, hvor vi ikke turde køre videre uden mere Benzin, her slog vi os ned i et Mall mens vi ventede på muligheden for at kunne hæve igen, her fandt vi med hjælp fra google ud af der åbenbart er sat en maksimum grænse pr. 30 dage på visakort i udlandet. En grænse vi tydeligvis havde nået. Frustrede og sultne lykkedes det os sent om eftermiddagen at hæve 120 dollars, nok til ovarnatning, mad og benzin, men for sent til at vi gad fortsætte den dag. Til gengæld lå Flagstaff tæt på southern grand canyon, hvilket vi bestemt havde tænkt os at udnytte, så straks dagen efter gik turen hertil, hvor vi brugte de fleste af vores tilbageværende kontanter på at komme ind. Uden tvivl pengene værd! Grand Canyon er uden tvivl et imponerende syn som er svært at beskrive med ord (læs: gå ind og se vores billeder ). Kæmpe kløfter med stejle skrænter danner et vildt og utæmmet landskab der spreder sig ud over et enormt område (bare denne her lille del tog os en halv time at køre fra den ene til den anden ende) med en rivende flod der snor sig igennem helt nede i bunden, efter en mindre hiking tur (i badesandaler) ned af en knap så stejl skrant, stop ved de fleste udkigsposter, mente vi dog at vi havde set Grand Canyon og besluttede os for at fortsætte videre på vores færd videre mod Lake Powell. Om aftenen nåede vi byen nærmest Lake Powell, hvor vi besluttede os for at overnatte, efter at kørt en lille tur rundt i byen fastslog at byen på trods af en vis størrelse, var endnu en flække på vejen.
Dagen efter gik turen så til Lake Powell, første stop på vejen blev dog en dæmning som dannede en bro over the Colorado River, en dæmning som vi på det indbyggede museum fandt ud af at selvom om den ikke har den tilnærmelsesvis samme berømmelsesfaktor som the hoover dam faktisk var næsten samme størrelse. Så meget klogere tog vi videre til Lake Powell som er en del af the Colorado river og er delvist opstået på grund af dæmningen. Lake Powell var imponerende stor og med flotte bjerge og klipper i baggrunden, på trods af dette var den dog rimelig skuffende da den viste sig at være mest for folk med både. Det skulle dog ikke afholde os fra en dukkert eller to, og efter en frokost var vi klar til at fortsætte mod Arches nationalpark.
Den nærmeste by hertil hed Moab. Den skulle vise sig at blive et længere men ikke særligt rart bekendtskab. Her ramte vi endnu engang grænsen for maksimum hævninger pr. 30 dage. På trods af flere gange at prøve at hæve penge om aftenen lykkedes det os ikke og de 12 dollars vi havde blev derfor brugt utroligt taktisk i det lokale supermarked på mad og drikke, og så var vi ellers klar til at crashe i Crysleren for første gang. Så efter at have nydt et måltid bestående af discountcornflakes med mælk spist af Starbucksglas samt en klase bananer, skyllet ned med et glas utrolig dårlig og kemikalsksmagende discountsaftevand. Herefter var vi klar til at crashe på den lokale highschools imponerende store parkeringsplads. Så efter at have set en film på den bærbare lagde vi os til at sove. Efter 3-4 timers utrolig dårlig søvn blev vi klokken 4 om natten vækket af en politibetjent der banker på vores rude og fortæller os at man ikke må sove i sin bil inde i byens område, efter at have forklaret ham vores situation får vi dog lov til at blive natten over hvis vi lover at være kørt inden klokken 7. Et par timers søvn men ikke meget mere udhvilede trillede vi ned på supermarkedets parkeringsplads for at prøve at hæve igen, uden held…! Dagen inden havde jeg (Tobias) sendt en besked hjem til min far for at høre hvad man skulle gøre for at få fjernet maks grænsen, og han havde fået den e-mailen på den person jeg skulle skrive til. Derfor trillede vi ned på motelsparkeringsplads og sluttede os til deres trådlåse internet og fik sendt en mail af sted, derefter besluttede vi at slå tiden ihjel i en park.
Efter en lang dag med massiv afslapning og sjov med vores amerikanske fodbold, prøvede vi at hæve penge igen om aftenen… igen uden held… efterhånden svært at holde humøret oppe. Efter at have spænderet de abselut sidste af vores penge på noget nyt frugt og nogen blåbærbagels fandt vi et sted at parkere lidt uden for byen imellem coloradoriver og et bjerg. Efter endnu et måltid bestående af kornflakes, lidt frugt samt nu blåbærbagels, så vi endnu en film inden vi igen lagde os til at sove i vores Chrysler… igen.
Efter en bestemt bedre, men langtfra god, nat vågnede vi dog op til gode nyheder, mutti havde skrevet hjemmefra at der nu burde være åbnet for kortet og ganske rigtigt, ! Efter at have invisteret i en morgenmad samt en tankfuld benzin til bilen, var vi klar til endelig at få lov til at se Arches Nationalpark. Denne park skuffede på ingen måde!
Den bestod af klippeformationer der i løbet af millioner var formet af generationer af is og vand og til sidst slebet til af sandstorme, hvilket har skabt høje tynde klipper der former buer eller klippeklumper der står på tynde klippesøjler, igen svært at forklare så se billederne som dog heller ikke giver et rimeligt billede på hvor imponerende det egentlig er!
Efter nogen par timer rundt til parkens bedste steder og nogen mindre hikingture var vi mere end klar til at sige farvel til Moab og vores pengeproblemer. Turen gik herefter vesterover igen igennem Utahs øde sletter, mod byen St. George så langt kom vi dog da ikke da vi pludselig klokken 6-7 om aftenen så en afkørsel mærket Bryce Canyon og besluttede os i stedet til at finde et motel i den første og bedste flække vi kunne finde. Ikke meget by over den, men motellet havde en pool og lige ved siden af lå byens pizzaplace, hvor vi nød vores første amerikanske pizza men en kold kande øl til og på den måde kan selv den kedeligste flække blive helt okay!
Dagen efter gik turen så mod Bryce Cannyon, efter lidt problemer med at finde den, i ved 20 km frem og 10 tilbage, fandt vi den dog. Bryce Cannyon var nok den hidtil flotteste park, med stejle kløfter fyldt med hundreder af klippesøjler i forskellige former og størrelser, igen svært at forklare check billederne. Her fik vi os noget af en hiking tur, igen i vores badesandaler (badesandaler er universalfodtøjet, det funker sq bare til alt!), ned igennem en kløft, rundt og igennem et størreområde med klippeformationer inden turen gik raskt opaf igen, alt sammen i den stegende sol. Bryce canyon er blevet skabt af den konstante smeltende og frysende sne, de har 200 dage om året med frosttemperaturer, og selv da vi var der, havde der næsten været nattefrost natten før, nu var der dog ret så varmt!
Efter endnu et par timer i denne park var vi nu klar til at fortsætte til gårsdagens destination, St George der nemlig også skulle ligge i nærheden af næste naturpark på listen: Zion
Om St. George, der skulle være områdets største by, var fuld af et vildt natteliv, om Zion kunne konkurrer med Bryce Canyon og de andre naturparker, hvor turen gik hen efter St. George og Zion samt meget, meget mere kan i få svar på hvis i følger med på bloggen…! … hvis vi når at opdatere den inden vi kommer hjem altså ellers får i sq nok aldrig nogen svar på ovenstående spørgsmål.
Nu har klokken lige slået 9 her og vi kører stadig af highway one, der dog nu er blevet til en freeway (motorvej), ikke at vi ville kunne se noget alligevel da det er blevet ret mørkt, vi har konstateret at vi ikke når frem til LA og vores ellers bestilte og betalte hostel i dag, men i stedet overnatter i Santa Barbara. Imoregen går turen så til 6 flags, magic mountain forlystelsespark og derefter helt ind til LA og vores hostel. 3 dage tilbage af vores tur nu og 5-6 dage (alt efter hvis tid vi kører efter) til vi er hjemme igen, CPH airport 9.35, beskrivelser mm. kan findes i tidligere blogindlæg!
Indtil videre har det været en awesome tur, med nogen awesome minder, awesome oplevelser samt awesome mennesker, i har noget at leve op til derhjemme ;-).
Cya all soon!
”Hasta la vista, baby” Citat A. Schwarsnegger, guevenuor of the great state of California
Jonas & Tobias
søndag den 24. maj 2009
fredag den 22. maj 2009
Vegas, baby!!
Vi sidder nu i San Fran efter at have kørt hundreder af mil og set utallige naturfænomener, vi er langt bagefter igen men sådan skal det åbenbart være!
Efter nogen super fede dage i San Diego, skulle vi til at tage afsked med havet og sætte kursen mod næste destination, Vegas Baby! Som nogen sikkert ved ligger Vegas midt inde i ørkenen, hvilket jo de fleste mennesker mener er det mest naturlige sted at ligge en millionby fuld af kasinoer.
Derfor skal man for at komme til Vegas køre 5 timer igennem ørken, fulde af optimisme og glæde over endelig at komme ud på den første længere køretur skulle taget selvfølgelig ned efter de første par timer fandt vi dog hurtigt ud af hvorfor alle andre convertable havde taget oppe... Det crazy varmt i ørkenen... Men med dansk stædighed besluttede vi også for at tage det i stiv arm og beholde taget nede! 3 timer efter ankom vi så til græsen til Nevada og det er ikke svært at se hvor det skiller! Straks ligger der sæføli det første kæmpe hotel & Casino, med lang rutchebane hele vejen rundt om hotellet, til dem der er for dovne til at køre den sidste times tid til Vegas!
Det var vi dog ikke så efter at konstatere at rutchebanen var lukket om dagen (i Nevada er alt åbent om natten) fortsatte vi. En time efter og adskillige store hoteller på vejen, ankom vi til Vegas. På vejen til vores hotel passerede vi de første kæmpe hoteller som vi selv her om dagen blev utrolig imponeret over, og ankom til vores hotel, Hooters Hotel & Casino, blot en blok fra the strip! (Hovedvejen i Las Vegas hvor alle de største og dyreste hoteller ligger).
Da mørket begyndte at komme var vi da også klar til at chekke Vegas ud, efter at have vandret op og ned af the strip og chekket alle de store hoteller ud, besluttede vi os for at tage imod et tilbud om gratis limo, hvis man bare betalte indgang på deres klub, and what a limo: kæmpe stor hvid limo:
Super fed aften!
Og lad mig nu prøve at beskrive Vegas: Vegas er overdrevet på den surrealistiske måde, heaven and hell, stedet hvor du kan få alt, hvis du har penge! Stedet hvor du kan bestille morgenmad 24/7 uden at nogen løfter et øjenbryn. Det eneste sted i USA hvor du kan drikke udenfor og ryge indenfor. Det er svært at sige om man kan lide byen efter at have været der, måske fordi byen mere er en fest end en by. "Dude,.. Vegas is a shithole but... man you got to see it" et citat fra en irer på vores hostel i San Diego som jeg ikk forstod før vi var der, men er 100 % enig efter at have været der. Den efterfølgende dag stod på afslapning ved de 3 pools og 2 hottubs på vores hotel indtil skyggen fra vores 43 etagers høje hotel tog alt solen! Om aftenen var vi helt smadrede efter gårsdagens strabaser, samt de mange gode aftener i San Diego, så det blev en stille tur rundt i vegas og så tilbage til hotelet for at hvile ud inden næste dags lange køretur til Grand Canyon!
Dejligt veludhvilde dagen efter begav vi os ud i et nyt kapitel af vores tur, Natural Parks in the US. Første stop kom dog allerede kort uden for Las Vegas, The Hoover Dam på grænsen imellem Nevada og Arizona. Efter at have tjekket dette imponerende og berømte bygningsværk ud gik turen videre igennem Arizonas øde sletter mod West Grand Canyon, efter lidt problemer med at finde det (man skal køre af en grussti hvilket vi ikke lige havde luret). Byen havde en befolkning på 2.000 mennesker spredet ud over et større område med huse af variende kvalitet, centrum bestod af vores motel, den lokale tankstation og købmand, Restaurant & Lounge (Hvor loungen i dette sted bestod, står stadig som et mysterie på lige fod med Loch Ness uhyret, hvor strømper forsvinder hen samt hvordan Bush blev valgt to gange i træk) Restauranten havde desuden en anden afdeling som var byens bar hvor jukeboksen bød på diverse countrymusik for os samt de 4 andre gæster. På trods af at dette unikke tilbud for en god bytur, valgte vi at trække os tilbage til vores motel hvor vi slog os ned udenfor med en øl, her mødte vi anna, the girl next door som også var på tur til grand canyon med sin mor, alt i alt endte det med at blive en ganske hyggelig aften med kortspil samt kuglepenstatoveringer, tror ikke der har været så meget gang i meadview de sidste mange år.
I næste afsnit, får i det første mere detaljerde indblik i vores økonomiske problemer, endnu en vild nat i meadview, et mall i flagstaff og meget mere, check derfor regelmæssigt, we will be back. Derudover er der desuden præcis en uge til vi er back to Denmark: fredag d. 29 maj, klokken 9.25 i Copenhagen airport vi glæder os til at se jer alle stå med små danske flag og et skilt hvorpå der står mr. Tobias Mathiesen og mr. Jonas Erichsen, for at finde/genkende os skal i bare kigge efter 2 brune drenge så brune som nutella, det er nemlig så brune vi blevet, vi vil være iklædt fancy tøj fra Utah og Arizona som alle jo ved er staterne for mode, stil og celebreties.
Det bliver awesome at se jer alle igen, vi er efterhånden udmattede af at have det sjovt hele tiden, så vi glæder os til at komme tilbage til den kedelige triste hverdag hjemme i dk sammen med vores gamle kedelige venner og familie ;), spøg til side, som det gamle mundheld siger Ude godt hjemme bedst.
Thank you for reading our blog.
Later
Jonas & Tobias
Efter nogen super fede dage i San Diego, skulle vi til at tage afsked med havet og sætte kursen mod næste destination, Vegas Baby! Som nogen sikkert ved ligger Vegas midt inde i ørkenen, hvilket jo de fleste mennesker mener er det mest naturlige sted at ligge en millionby fuld af kasinoer.
Derfor skal man for at komme til Vegas køre 5 timer igennem ørken, fulde af optimisme og glæde over endelig at komme ud på den første længere køretur skulle taget selvfølgelig ned efter de første par timer fandt vi dog hurtigt ud af hvorfor alle andre convertable havde taget oppe... Det crazy varmt i ørkenen... Men med dansk stædighed besluttede vi også for at tage det i stiv arm og beholde taget nede! 3 timer efter ankom vi så til græsen til Nevada og det er ikke svært at se hvor det skiller! Straks ligger der sæføli det første kæmpe hotel & Casino, med lang rutchebane hele vejen rundt om hotellet, til dem der er for dovne til at køre den sidste times tid til Vegas!
Det var vi dog ikke så efter at konstatere at rutchebanen var lukket om dagen (i Nevada er alt åbent om natten) fortsatte vi. En time efter og adskillige store hoteller på vejen, ankom vi til Vegas. På vejen til vores hotel passerede vi de første kæmpe hoteller som vi selv her om dagen blev utrolig imponeret over, og ankom til vores hotel, Hooters Hotel & Casino, blot en blok fra the strip! (Hovedvejen i Las Vegas hvor alle de største og dyreste hoteller ligger).
Da mørket begyndte at komme var vi da også klar til at chekke Vegas ud, efter at have vandret op og ned af the strip og chekket alle de store hoteller ud, besluttede vi os for at tage imod et tilbud om gratis limo, hvis man bare betalte indgang på deres klub, and what a limo: kæmpe stor hvid limo:
Super fed aften!
Og lad mig nu prøve at beskrive Vegas: Vegas er overdrevet på den surrealistiske måde, heaven and hell, stedet hvor du kan få alt, hvis du har penge! Stedet hvor du kan bestille morgenmad 24/7 uden at nogen løfter et øjenbryn. Det eneste sted i USA hvor du kan drikke udenfor og ryge indenfor. Det er svært at sige om man kan lide byen efter at have været der, måske fordi byen mere er en fest end en by. "Dude,.. Vegas is a shithole but... man you got to see it" et citat fra en irer på vores hostel i San Diego som jeg ikk forstod før vi var der, men er 100 % enig efter at have været der. Den efterfølgende dag stod på afslapning ved de 3 pools og 2 hottubs på vores hotel indtil skyggen fra vores 43 etagers høje hotel tog alt solen! Om aftenen var vi helt smadrede efter gårsdagens strabaser, samt de mange gode aftener i San Diego, så det blev en stille tur rundt i vegas og så tilbage til hotelet for at hvile ud inden næste dags lange køretur til Grand Canyon!
Dejligt veludhvilde dagen efter begav vi os ud i et nyt kapitel af vores tur, Natural Parks in the US. Første stop kom dog allerede kort uden for Las Vegas, The Hoover Dam på grænsen imellem Nevada og Arizona. Efter at have tjekket dette imponerende og berømte bygningsværk ud gik turen videre igennem Arizonas øde sletter mod West Grand Canyon, efter lidt problemer med at finde det (man skal køre af en grussti hvilket vi ikke lige havde luret). Byen havde en befolkning på 2.000 mennesker spredet ud over et større område med huse af variende kvalitet, centrum bestod af vores motel, den lokale tankstation og købmand, Restaurant & Lounge (Hvor loungen i dette sted bestod, står stadig som et mysterie på lige fod med Loch Ness uhyret, hvor strømper forsvinder hen samt hvordan Bush blev valgt to gange i træk) Restauranten havde desuden en anden afdeling som var byens bar hvor jukeboksen bød på diverse countrymusik for os samt de 4 andre gæster. På trods af at dette unikke tilbud for en god bytur, valgte vi at trække os tilbage til vores motel hvor vi slog os ned udenfor med en øl, her mødte vi anna, the girl next door som også var på tur til grand canyon med sin mor, alt i alt endte det med at blive en ganske hyggelig aften med kortspil samt kuglepenstatoveringer, tror ikke der har været så meget gang i meadview de sidste mange år.
I næste afsnit, får i det første mere detaljerde indblik i vores økonomiske problemer, endnu en vild nat i meadview, et mall i flagstaff og meget mere, check derfor regelmæssigt, we will be back. Derudover er der desuden præcis en uge til vi er back to Denmark: fredag d. 29 maj, klokken 9.25 i Copenhagen airport vi glæder os til at se jer alle stå med små danske flag og et skilt hvorpå der står mr. Tobias Mathiesen og mr. Jonas Erichsen, for at finde/genkende os skal i bare kigge efter 2 brune drenge så brune som nutella, det er nemlig så brune vi blevet, vi vil være iklædt fancy tøj fra Utah og Arizona som alle jo ved er staterne for mode, stil og celebreties.
Det bliver awesome at se jer alle igen, vi er efterhånden udmattede af at have det sjovt hele tiden, så vi glæder os til at komme tilbage til den kedelige triste hverdag hjemme i dk sammen med vores gamle kedelige venner og familie ;), spøg til side, som det gamle mundheld siger Ude godt hjemme bedst.
Thank you for reading our blog.
Later
Jonas & Tobias
mandag den 11. maj 2009
Dude where's my car!?
Dude, where’s my car!?
Vi sidder nu i Flagstaff og har efterhånden skrevet på dette lange indlæg i 2 dage nu. Vi har oplevet vores første større problemer på turen, økonomiske af slagsen, vi har nået vores max. grænse af hævninger pr. 30 dage, hvilket tvinger os til at leve billigt, men trods alt med nok penge til at sove, spise og køre. Men her kommer vores første dage i the USA.
Efter en vellykket flyvetur fra Cancun til Salt Lake City og derefter til Los Angeles (Uden nogen problemer med swineflu), stod vi i LAX airport klokken 11 om aftenen og skulle til at finde vores bil. Med hurtig direktion af diverse skilte fandt vi en shuttlebus der kunne køre os til biludlejningsfirmaet og efter at papirarbejdet var ordnet hos biludlejeren var beskeden: ”Now you can just go out and pick any car in the convertable section”. Så ud røg vi og begejstringen var stor, i en lang række stod de side om side og lokkede os, og midt der i det hele stod en Mustang! To sek. var alt det tog at blive i forelsket i denne dejlige bil og derfor var sorgen også så meget større da vi fandt ud af at det var en non-convertable parkeret det forkerte sted, valget faldt derefter på en stor flot blågrå Chrysler (som der jo nu er gået konkurs) Sebring splinterny fra år 2009.
Næste udfordring var at finde hotellet, eftersom vi foretrak at købe en GPS frem for at leje en var alt vi havde et kort fra en brochure samt den uforlignelige mandlige 6. sans, stedsansen! Så hvordan skulle det gå galt, ud af highway 6 med os mod Santa Monica med højt humor og automatgear, og hurtigt fandt vi den rigtige adresse… men uden noget hotel på den. Efter at have gået lidt rundt og kløet os i håret spurgte vi en lokal mexicaner og han dirigerede os ned af en sidevej til vejen hvorved vi fandt hotellet. Næste morgen var friske igen og klar til at udforske Los Angeles, først røg vi ned på den legendariske Venicebeach, hvor man bla. Finder en mindre forlystelsespark ude på molen, et åbent træningscenter på stranden eller bare kan nyde den kæmpestore legendariske strand med de flotte bølger. Derefter skulle vi ud og finde en GPS så vi kunne finde over til vores næste destination, Banana Bungalow i West Hollywood
Samme adresse problem opstod igen. Denne gang var det dog GPS’en der drillede os. Banana Bungalows adresse var smukt trykket ind, og vi susede af sted med taget nede, men da den stolt sagde ” You have reached your destination”, kunne vi igen klør os i nakken, vi kørte rundt i området i 45 min., og spurgte flere lokale, inden vi fandt det et godt stykke længere nede af vejen.. Amerikanere og deres underlige adresse system, tsk.
Ind for at tjekke ind, og så af sted ud og gå rundt i området. Efter en kort gå tur rundt i lokalområdet, nappede vi igen bilen. Det er trods alt sådan LA skal ses, første destination, Beverly Hills. Et grønt spot i LA, hvor mexicanere holder palmerne smukke og græsset grønt med masser af vanding. Fordi vi havde planlagt VIP hunt næste dag blev det kun til et kort besøg, inden vi smuttede videre for at planlægge yderlige ture. Vi var blandt andet forbi Beverly High.
.
Første aften i West Hollywood var vi ude og se stand-up, hvor Joe fra vores hostel skaffede os fri indgang, super fedt show, med en flok der skal være med i et amerikansk tv-show kaldet last comic standing. Dagen efter blev det til en gang shopping i Santa Monica og på Melrose blv. i West Hollywood. Før shoppingen kunne begynde, fandt vi en rigtig britisk pub så vi kunne se Man Utd vs Arsenal. Rummet var helt fyldt så man næsten stod skulder ved skulder, og forbi alle bordene var optaget, stod man med se kolde fad i hånden.. Perfekt!!!
Næste dag, efter en god nats søvn var vi klar til at jage kendte. Vi smuttede til Beverly Hills igen, for at følge Lonely Planets VIP hunt.. Den bragte os dog ikke de vilde oplevelser, mest fordi vi ikke kendte halvdelen af de celebs den nævnte. Så da vi så en fyr der stod og solgte VIP maps, var vi klar. Et kort med over 150 adresser på a-lister var lige hvad vi skulle bruge. Første stop med det nye kort var Playboy Mansion, uha ja vi så deres port og den var Nice..
Videre for at se Aaron Spelling hus, der er det største i LA. Udover dem, så vi blandet andre, Beckhams LA crib, Jackie Chans hus og Christina Aguilera’s hvor Ozzy Orsbourne boede under hans MTV show.
Efter vores VIP hunt tog vi til Beverly High, men High school er overhovedet ikke ligesom i film. De piger vi så var ikke særlig gamle og vi måtte ikke gå ind på skolen, så hurtigt videre til UCLA. UCLA er en by i sig selv med 10 parkerings huse og kæmpe sportsanlæg for ikke at snakke om de mange andre bygninger til forskelligt brugt og den specielle UCLA store, der kun solgte UCLA tøj. Vi blev dog lidt skuffede. Ikke nok med vi havde betalt 7 dollars for parkering, men vi så stort set ikke nogen gode damer. Næsten alle der gik rundt på campus var mega nørder. Til alle der overvejer at besøge lignende steder i USA, gå efter de mindre kendte skole. Blondinerne der kun tænker på hvordan de ser ud kan ikke komme ind på de kendte skole og er derfor på de mindre kendte steder.
Næste stop var Hollywood skiltet. Vi så det på lang afstand og blev sådan set enige om at det var nok for os. I stedet trillede vi lidt rundt og besluttede os for at finde et Mall.
Rent tilfældigt var det Mall vores GPS tog til, et Mall jeg havde læste om i Lonely planet, det skulle være det bedste sted at se skiltet, så ind med os for at kigge nærmere på the must see sign. Selve centeret havde ikke meget at byde på, men da vi gik lidt rundt og prøvede at finde ud af hvad vi så skulle tage os til, fandt vi ud af det var i samme bygning Kodak Theater ligger, hvor de blandt andet holder Oscars. Fedt Fedt Fedt. Ud på gaden med os og se på de kendte stjerner i fortovet. Hollywood blv. var lukket og de var i gang med at opstille en stor scene og en tribune. Da vi spurgte hvad der skulle ske, fik vi at vide der var star trek premiere om nogle timer, super super, vi aner intet om Star Trek, men det var meget sjovt alligevel. Vi fik hurtigt øje på vores yndlings restaurant Hooters, der lå lige ved siden af alt hysteriet. Ind med os for at få en enkelt øl. Mens vi drak vores øl, så vi og så en basket kamp. Vi havde fået øjnene op for basket på vores Hostel, hvor vi havde set en super spændende kamp der gik ud i overtid samtidig med Joe havde fortalt os lidt om reglerne. Den kamp vi så på Hooters var med de samme hold, bare den næste kamp i deres serie. Denne kamp gik også ud i overtid, faktisk 4 af dem. Så det endte med at vi blev der til aftensmad og Tåbs forsatte sine øl runder, mens Jones måtte gå over til Cola. Mens kampen bragede af sted blev menneskeskaren større og større udenfor og skuespillerne begyndte at ankomme, så hver gang der var reklamepauser var det lige over i vinduet og se om man kunne se nogle man kendte.
Aften blev brugt på vores hostel hvor vi bare så flimmer og sad ved computeren.
San Diego - Surfers Paradise
Roadtrip begins! Vi startede vores roadtrip stille og roligt med en lille køretur til San Diego. HighWay 5 ud af Los Angeles, da vores lille søde bil skreg på benzin, kørte vi af og dermed vores første stop. Efter at have fyldt bilen med benzin og vores maver med mad, var det af sted igen, denne gang tog vi dog ned af highway 1. Den ligger på kanten af Stillehavet og skulle man være i tvivl om at San Diego skulle være en surferby var der surfere hele vejen ned langs stranden. Vi stoppede herefter hos en kontakt Tobias storesøster havde hooket os op med ved navn Nathan (kaldet Nate), han havde lovet at hjælpe os med at se San Diego, det første han gjorde var at vise os sted hvorfra folk parascudede og herefter gik turen til det næste Banana Bungalow i San Diego, dette sted viste sig hurtigt at være anderledes fra det andet sted ved at være surfers paradise. Hostelet lå ikke længere væk end 2 meter fra Pacific Beach som den foretrukne strand i San Diego hedder lige ud til promonaden hvor der altid var en lind strøm af mennesker. Herefter skulle vi da selvfølgelig ud og have en øl, det viste sig dog hurtigt at PB’s barer er en del sværere at komme ind på end LA’s ditto, men med tålmodighed og lidt charme lykkedes det dog os at finde et sted. Efter lidt mad på hostelet ville Nate så tage os med til en bar i Ocean Beach hvor det skulle være lettere at komme ind, det lykkedes dog også fuldt ud og vi fik en fed aften på en real amerikansk bar, hvor vi lærte at spille shuffleboard af nogen lokale piger, på vejen kom vi forbi en garage fuld af gamle super seje sportsbiler som fyren der ejede bilerne repearede og solgte videre, dem af dem som han altså ikke selv ville beholde.
Dagen efter havde vi aftalt med Nate at skulle ud og hike i nogen bjerge ikke langt derfra, vi kørte op og hentede Nate hjemme hos ham, og så videre til vores mål der lå ca. en time kørsel væk. Med taget nede kørte vi ind i en kæmpe nationalpark.
Da vi startede turen fortalte Nate, at stigen var lavet så man kunne hike gennem hele amerika, hvilket betød at hvis vi gik til højre ville vi ende i Mexico og hvis vi gik til venstre i Canada. Vi var lige kommet fra Mexico, så vi besluttede at gå mod Canada. Turen var utrolig flot, ruten vi gik ligger i 2000 meters højde, mens bunden af dalen var på niveau med havets overflade. Det betød at man kunne se utrolig langt og virkelig nyde turen, der dog var ekstrem blæsende.
Om aften stod den på et kort besøg på Hooters, som vi har lavet en del af vores tur, inden vi brugte aftenen på at være social på vores hostel, hvilket i Banana Bungalow SD betyder øl med udsigt over havet, Fantastisk.
Næste dag startede med tømmermænd, men det var hurtigt op på hesten igen, for Nate havde arrangeret tur til Balboa park, som er en stor park i midten af San Diego, hvor blandt andet San Diego Zoo ligger. Super vejr, alternative healing day på én af de store P-pladsen plus det var søndag, betød dog at det tog et godt stykke tid inden vi fandt en parkeringsplads. Sikkert ude af bilen gik vi mod et bilmuseum, på vejen så vi dog en gruppe små huse der repræsentere lande, og vi var selvfølgelig nødt til at finde det danske, der havde danske møbler, junkers gulv og billeder af kongefamilien. Videre for at se på biler. De fleste af bilerne var hotrods, så ikke helt hvad vi havde troet, men alligevel ret spændende at se.
Efter Balboa park, tog vi til La Jolla, som er en forstad lidt nord for San Diego, det er et område hvor priserne er lidt højere end andre steder, til gengæld fik vi både lov til at se sæler liggende på stranden og nyde et på fadøl med udsigt over stillehavet.
Fordi vi ikke var sluppet helt af med tømmermændene, invitere Nate os hjem til ham hvor den stod på vietnamitisk suppe og lidt guitar-hero.
Endnu engang gik aftenen ud på at møde nye mennesker, hvilket hostels absolut er et perfekt sted at gøre. Aften før var vi blevet enige med to gutter fra Arizona om at holde en drikkekonkurrence. Den ene af dem var dog helt smadret og gik i seng næsten før vi var kommet tilbage fra Nate, den anden af dem dukkede ikke op før kl. 22, godt stiv efter at have drukket hele dagen, så det blev ikke det ville den aften.
Mandag var kampdag. Fordi vi først skulle mødes med Nate om aftenen, brugte vi dagen på en af San Diego største turistattrktioner, Sea World. Sea World er et rigtigt amerikansk sted, med mad og survenirbutikker over det hele. Der er dog meget andet end det. Sea World har mange forskellige dyr fra vandet, og det første vi så var et delfin show. Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til og vi må indrømme at vi grinte lidt da vi trådte ind på hvad der godt kan betragtes som et stadion og så en guitarmand stå og gejle tilskuerne op på rigtig amerikansk facon, showet startede dog med et brag. Det første vi så var en delfin hoppe ufattelig højt over vandet, og så var vi hooked. Showet blev ved med at imponere os ved at lave forskellige tricks.
Efter showet var det videre til søløve og odder showet, som dog mere var skuespil end dyrestunts, men stadig utrolig underholdende.
Efter det show troede vi, vi kunne nå at se lidt mere af parken, men vi fandt hurtigt ud af vi skulle bevæge os over mod parkens største stadion, som vi gætter på kan rumme 4000-5000, for at se hovedattraktionen spækhuggerne.
Inden showet startede var der dog igen lige en der skulle have stemningen op. Denne gang tog de den dog lige tanden længere og alle soldater og soldater familier skulle rejse sig, så deres ”Heros” kunne få den fortjente klapsalve. Efter det, var der til gengæld fuldt tryk på hvalerne, der hoppede rundt, spaskede vand på tilskuerne og svømmede med trænerne, meget vildere end vi havde forventet.
Efter en super dag i Sea World kørte vi igen hjem til Nate, hvor vi stillede bilen, for i stedet at tage toget til Downtown. Inden vi skulle have vores første møde med live baseball, tog vi på en bar hvor Nate forklarede os reglerne, så godt som to danskere nu kan forstå prof. rundbold. Mens vi sad og gik det hele igennem støtte Nates ven Zak til gruppen. Vi gik rundt og så lidt mere af Downtown, inden det gik løs på Petco Park, San Diego Padgers vs Colorado Rookies, Zak fortalte os at begge hold lå i bunden af rækken, så der kunne ske hvad som helst. Hvilken kamp det blev! Der var ikke mange tilskuere der var mødt op, hvilket fik stadion til at se ret tomt ud, men det skulle ikke holde os tilbage, så efter et par øl og jeg ved ikke hvor mange timers rundbold, råbte og skreg vi af spillere som var det en dansk fodbold kamp. Vi tabte desværre kampen 9-6, men vi skulle eftersigne havde set stort set alt hvad baseball har at byde på, inklusiv en gran slam, som er et homerun hvor der er mænd på alle baser.
Super kamp og videre i byen, hvor problemerne med id ikke var lige så store som i PB.
Vi overnattede hos Nate, så vi kunne tage bilen tilbage til vores hostel næste morgen.
Vi kan ikke nå at skrive mere, men vi er nu på den del af vores tur der inkluderer en del nationalparker så mon ikke der kommer en del muligheder for at kunne opdatere og måske indda indhente vores egen tur på bloggen, håber i har det godt derhjemme vi har det godt her på trods af økonomiske problemer!
Have a nice day
Jones & Tobias
Vi sidder nu i Flagstaff og har efterhånden skrevet på dette lange indlæg i 2 dage nu. Vi har oplevet vores første større problemer på turen, økonomiske af slagsen, vi har nået vores max. grænse af hævninger pr. 30 dage, hvilket tvinger os til at leve billigt, men trods alt med nok penge til at sove, spise og køre. Men her kommer vores første dage i the USA.
Efter en vellykket flyvetur fra Cancun til Salt Lake City og derefter til Los Angeles (Uden nogen problemer med swineflu), stod vi i LAX airport klokken 11 om aftenen og skulle til at finde vores bil. Med hurtig direktion af diverse skilte fandt vi en shuttlebus der kunne køre os til biludlejningsfirmaet og efter at papirarbejdet var ordnet hos biludlejeren var beskeden: ”Now you can just go out and pick any car in the convertable section”. Så ud røg vi og begejstringen var stor, i en lang række stod de side om side og lokkede os, og midt der i det hele stod en Mustang! To sek. var alt det tog at blive i forelsket i denne dejlige bil og derfor var sorgen også så meget større da vi fandt ud af at det var en non-convertable parkeret det forkerte sted, valget faldt derefter på en stor flot blågrå Chrysler (som der jo nu er gået konkurs) Sebring splinterny fra år 2009.
Næste udfordring var at finde hotellet, eftersom vi foretrak at købe en GPS frem for at leje en var alt vi havde et kort fra en brochure samt den uforlignelige mandlige 6. sans, stedsansen! Så hvordan skulle det gå galt, ud af highway 6 med os mod Santa Monica med højt humor og automatgear, og hurtigt fandt vi den rigtige adresse… men uden noget hotel på den. Efter at have gået lidt rundt og kløet os i håret spurgte vi en lokal mexicaner og han dirigerede os ned af en sidevej til vejen hvorved vi fandt hotellet. Næste morgen var friske igen og klar til at udforske Los Angeles, først røg vi ned på den legendariske Venicebeach, hvor man bla. Finder en mindre forlystelsespark ude på molen, et åbent træningscenter på stranden eller bare kan nyde den kæmpestore legendariske strand med de flotte bølger. Derefter skulle vi ud og finde en GPS så vi kunne finde over til vores næste destination, Banana Bungalow i West Hollywood
Samme adresse problem opstod igen. Denne gang var det dog GPS’en der drillede os. Banana Bungalows adresse var smukt trykket ind, og vi susede af sted med taget nede, men da den stolt sagde ” You have reached your destination”, kunne vi igen klør os i nakken, vi kørte rundt i området i 45 min., og spurgte flere lokale, inden vi fandt det et godt stykke længere nede af vejen.. Amerikanere og deres underlige adresse system, tsk.
Ind for at tjekke ind, og så af sted ud og gå rundt i området. Efter en kort gå tur rundt i lokalområdet, nappede vi igen bilen. Det er trods alt sådan LA skal ses, første destination, Beverly Hills. Et grønt spot i LA, hvor mexicanere holder palmerne smukke og græsset grønt med masser af vanding. Fordi vi havde planlagt VIP hunt næste dag blev det kun til et kort besøg, inden vi smuttede videre for at planlægge yderlige ture. Vi var blandt andet forbi Beverly High.
.
Første aften i West Hollywood var vi ude og se stand-up, hvor Joe fra vores hostel skaffede os fri indgang, super fedt show, med en flok der skal være med i et amerikansk tv-show kaldet last comic standing. Dagen efter blev det til en gang shopping i Santa Monica og på Melrose blv. i West Hollywood. Før shoppingen kunne begynde, fandt vi en rigtig britisk pub så vi kunne se Man Utd vs Arsenal. Rummet var helt fyldt så man næsten stod skulder ved skulder, og forbi alle bordene var optaget, stod man med se kolde fad i hånden.. Perfekt!!!
Næste dag, efter en god nats søvn var vi klar til at jage kendte. Vi smuttede til Beverly Hills igen, for at følge Lonely Planets VIP hunt.. Den bragte os dog ikke de vilde oplevelser, mest fordi vi ikke kendte halvdelen af de celebs den nævnte. Så da vi så en fyr der stod og solgte VIP maps, var vi klar. Et kort med over 150 adresser på a-lister var lige hvad vi skulle bruge. Første stop med det nye kort var Playboy Mansion, uha ja vi så deres port og den var Nice..
Videre for at se Aaron Spelling hus, der er det største i LA. Udover dem, så vi blandet andre, Beckhams LA crib, Jackie Chans hus og Christina Aguilera’s hvor Ozzy Orsbourne boede under hans MTV show.
Efter vores VIP hunt tog vi til Beverly High, men High school er overhovedet ikke ligesom i film. De piger vi så var ikke særlig gamle og vi måtte ikke gå ind på skolen, så hurtigt videre til UCLA. UCLA er en by i sig selv med 10 parkerings huse og kæmpe sportsanlæg for ikke at snakke om de mange andre bygninger til forskelligt brugt og den specielle UCLA store, der kun solgte UCLA tøj. Vi blev dog lidt skuffede. Ikke nok med vi havde betalt 7 dollars for parkering, men vi så stort set ikke nogen gode damer. Næsten alle der gik rundt på campus var mega nørder. Til alle der overvejer at besøge lignende steder i USA, gå efter de mindre kendte skole. Blondinerne der kun tænker på hvordan de ser ud kan ikke komme ind på de kendte skole og er derfor på de mindre kendte steder.
Næste stop var Hollywood skiltet. Vi så det på lang afstand og blev sådan set enige om at det var nok for os. I stedet trillede vi lidt rundt og besluttede os for at finde et Mall.
Rent tilfældigt var det Mall vores GPS tog til, et Mall jeg havde læste om i Lonely planet, det skulle være det bedste sted at se skiltet, så ind med os for at kigge nærmere på the must see sign. Selve centeret havde ikke meget at byde på, men da vi gik lidt rundt og prøvede at finde ud af hvad vi så skulle tage os til, fandt vi ud af det var i samme bygning Kodak Theater ligger, hvor de blandt andet holder Oscars. Fedt Fedt Fedt. Ud på gaden med os og se på de kendte stjerner i fortovet. Hollywood blv. var lukket og de var i gang med at opstille en stor scene og en tribune. Da vi spurgte hvad der skulle ske, fik vi at vide der var star trek premiere om nogle timer, super super, vi aner intet om Star Trek, men det var meget sjovt alligevel. Vi fik hurtigt øje på vores yndlings restaurant Hooters, der lå lige ved siden af alt hysteriet. Ind med os for at få en enkelt øl. Mens vi drak vores øl, så vi og så en basket kamp. Vi havde fået øjnene op for basket på vores Hostel, hvor vi havde set en super spændende kamp der gik ud i overtid samtidig med Joe havde fortalt os lidt om reglerne. Den kamp vi så på Hooters var med de samme hold, bare den næste kamp i deres serie. Denne kamp gik også ud i overtid, faktisk 4 af dem. Så det endte med at vi blev der til aftensmad og Tåbs forsatte sine øl runder, mens Jones måtte gå over til Cola. Mens kampen bragede af sted blev menneskeskaren større og større udenfor og skuespillerne begyndte at ankomme, så hver gang der var reklamepauser var det lige over i vinduet og se om man kunne se nogle man kendte.
Aften blev brugt på vores hostel hvor vi bare så flimmer og sad ved computeren.
San Diego - Surfers Paradise
Roadtrip begins! Vi startede vores roadtrip stille og roligt med en lille køretur til San Diego. HighWay 5 ud af Los Angeles, da vores lille søde bil skreg på benzin, kørte vi af og dermed vores første stop. Efter at have fyldt bilen med benzin og vores maver med mad, var det af sted igen, denne gang tog vi dog ned af highway 1. Den ligger på kanten af Stillehavet og skulle man være i tvivl om at San Diego skulle være en surferby var der surfere hele vejen ned langs stranden. Vi stoppede herefter hos en kontakt Tobias storesøster havde hooket os op med ved navn Nathan (kaldet Nate), han havde lovet at hjælpe os med at se San Diego, det første han gjorde var at vise os sted hvorfra folk parascudede og herefter gik turen til det næste Banana Bungalow i San Diego, dette sted viste sig hurtigt at være anderledes fra det andet sted ved at være surfers paradise. Hostelet lå ikke længere væk end 2 meter fra Pacific Beach som den foretrukne strand i San Diego hedder lige ud til promonaden hvor der altid var en lind strøm af mennesker. Herefter skulle vi da selvfølgelig ud og have en øl, det viste sig dog hurtigt at PB’s barer er en del sværere at komme ind på end LA’s ditto, men med tålmodighed og lidt charme lykkedes det dog os at finde et sted. Efter lidt mad på hostelet ville Nate så tage os med til en bar i Ocean Beach hvor det skulle være lettere at komme ind, det lykkedes dog også fuldt ud og vi fik en fed aften på en real amerikansk bar, hvor vi lærte at spille shuffleboard af nogen lokale piger, på vejen kom vi forbi en garage fuld af gamle super seje sportsbiler som fyren der ejede bilerne repearede og solgte videre, dem af dem som han altså ikke selv ville beholde.
Dagen efter havde vi aftalt med Nate at skulle ud og hike i nogen bjerge ikke langt derfra, vi kørte op og hentede Nate hjemme hos ham, og så videre til vores mål der lå ca. en time kørsel væk. Med taget nede kørte vi ind i en kæmpe nationalpark.
Da vi startede turen fortalte Nate, at stigen var lavet så man kunne hike gennem hele amerika, hvilket betød at hvis vi gik til højre ville vi ende i Mexico og hvis vi gik til venstre i Canada. Vi var lige kommet fra Mexico, så vi besluttede at gå mod Canada. Turen var utrolig flot, ruten vi gik ligger i 2000 meters højde, mens bunden af dalen var på niveau med havets overflade. Det betød at man kunne se utrolig langt og virkelig nyde turen, der dog var ekstrem blæsende.
Om aften stod den på et kort besøg på Hooters, som vi har lavet en del af vores tur, inden vi brugte aftenen på at være social på vores hostel, hvilket i Banana Bungalow SD betyder øl med udsigt over havet, Fantastisk.
Næste dag startede med tømmermænd, men det var hurtigt op på hesten igen, for Nate havde arrangeret tur til Balboa park, som er en stor park i midten af San Diego, hvor blandt andet San Diego Zoo ligger. Super vejr, alternative healing day på én af de store P-pladsen plus det var søndag, betød dog at det tog et godt stykke tid inden vi fandt en parkeringsplads. Sikkert ude af bilen gik vi mod et bilmuseum, på vejen så vi dog en gruppe små huse der repræsentere lande, og vi var selvfølgelig nødt til at finde det danske, der havde danske møbler, junkers gulv og billeder af kongefamilien. Videre for at se på biler. De fleste af bilerne var hotrods, så ikke helt hvad vi havde troet, men alligevel ret spændende at se.
Efter Balboa park, tog vi til La Jolla, som er en forstad lidt nord for San Diego, det er et område hvor priserne er lidt højere end andre steder, til gengæld fik vi både lov til at se sæler liggende på stranden og nyde et på fadøl med udsigt over stillehavet.
Fordi vi ikke var sluppet helt af med tømmermændene, invitere Nate os hjem til ham hvor den stod på vietnamitisk suppe og lidt guitar-hero.
Endnu engang gik aftenen ud på at møde nye mennesker, hvilket hostels absolut er et perfekt sted at gøre. Aften før var vi blevet enige med to gutter fra Arizona om at holde en drikkekonkurrence. Den ene af dem var dog helt smadret og gik i seng næsten før vi var kommet tilbage fra Nate, den anden af dem dukkede ikke op før kl. 22, godt stiv efter at have drukket hele dagen, så det blev ikke det ville den aften.
Mandag var kampdag. Fordi vi først skulle mødes med Nate om aftenen, brugte vi dagen på en af San Diego største turistattrktioner, Sea World. Sea World er et rigtigt amerikansk sted, med mad og survenirbutikker over det hele. Der er dog meget andet end det. Sea World har mange forskellige dyr fra vandet, og det første vi så var et delfin show. Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til og vi må indrømme at vi grinte lidt da vi trådte ind på hvad der godt kan betragtes som et stadion og så en guitarmand stå og gejle tilskuerne op på rigtig amerikansk facon, showet startede dog med et brag. Det første vi så var en delfin hoppe ufattelig højt over vandet, og så var vi hooked. Showet blev ved med at imponere os ved at lave forskellige tricks.
Efter showet var det videre til søløve og odder showet, som dog mere var skuespil end dyrestunts, men stadig utrolig underholdende.
Efter det show troede vi, vi kunne nå at se lidt mere af parken, men vi fandt hurtigt ud af vi skulle bevæge os over mod parkens største stadion, som vi gætter på kan rumme 4000-5000, for at se hovedattraktionen spækhuggerne.
Inden showet startede var der dog igen lige en der skulle have stemningen op. Denne gang tog de den dog lige tanden længere og alle soldater og soldater familier skulle rejse sig, så deres ”Heros” kunne få den fortjente klapsalve. Efter det, var der til gengæld fuldt tryk på hvalerne, der hoppede rundt, spaskede vand på tilskuerne og svømmede med trænerne, meget vildere end vi havde forventet.
Efter en super dag i Sea World kørte vi igen hjem til Nate, hvor vi stillede bilen, for i stedet at tage toget til Downtown. Inden vi skulle have vores første møde med live baseball, tog vi på en bar hvor Nate forklarede os reglerne, så godt som to danskere nu kan forstå prof. rundbold. Mens vi sad og gik det hele igennem støtte Nates ven Zak til gruppen. Vi gik rundt og så lidt mere af Downtown, inden det gik løs på Petco Park, San Diego Padgers vs Colorado Rookies, Zak fortalte os at begge hold lå i bunden af rækken, så der kunne ske hvad som helst. Hvilken kamp det blev! Der var ikke mange tilskuere der var mødt op, hvilket fik stadion til at se ret tomt ud, men det skulle ikke holde os tilbage, så efter et par øl og jeg ved ikke hvor mange timers rundbold, råbte og skreg vi af spillere som var det en dansk fodbold kamp. Vi tabte desværre kampen 9-6, men vi skulle eftersigne havde set stort set alt hvad baseball har at byde på, inklusiv en gran slam, som er et homerun hvor der er mænd på alle baser.
Super kamp og videre i byen, hvor problemerne med id ikke var lige så store som i PB.
Vi overnattede hos Nate, så vi kunne tage bilen tilbage til vores hostel næste morgen.
Vi kan ikke nå at skrive mere, men vi er nu på den del af vores tur der inkluderer en del nationalparker så mon ikke der kommer en del muligheder for at kunne opdatere og måske indda indhente vores egen tur på bloggen, håber i har det godt derhjemme vi har det godt her på trods af økonomiske problemer!
Have a nice day
Jones & Tobias
Abonner på:
Opslag (Atom)
