Efter nogen super fede dage i San Diego, skulle vi til at tage afsked med havet og sætte kursen mod næste destination, Vegas Baby! Som nogen sikkert ved ligger Vegas midt inde i ørkenen, hvilket jo de fleste mennesker mener er det mest naturlige sted at ligge en millionby fuld af kasinoer.
Derfor skal man for at komme til Vegas køre 5 timer igennem ørken, fulde af optimisme og glæde over endelig at komme ud på den første længere køretur skulle taget selvfølgelig ned efter de første par timer fandt vi dog hurtigt ud af hvorfor alle andre convertable havde taget oppe... Det crazy varmt i ørkenen... Men med dansk stædighed besluttede vi også for at tage det i stiv arm og beholde taget nede! 3 timer efter ankom vi så til græsen til Nevada og det er ikke svært at se hvor det skiller! Straks ligger der sæføli det første kæmpe hotel & Casino, med lang rutchebane hele vejen rundt om hotellet, til dem der er for dovne til at køre den sidste times tid til Vegas!
Det var vi dog ikke så efter at konstatere at rutchebanen var lukket om dagen (i Nevada er alt åbent om natten) fortsatte vi. En time efter og adskillige store hoteller på vejen, ankom vi til Vegas. På vejen til vores hotel passerede vi de første kæmpe hoteller som vi selv her om dagen blev utrolig imponeret over, og ankom til vores hotel, Hooters Hotel & Casino, blot en blok fra the strip! (Hovedvejen i Las Vegas hvor alle de største og dyreste hoteller ligger).
Da mørket begyndte at komme var vi da også klar til at chekke Vegas ud, efter at have vandret op og ned af the strip og chekket alle de store hoteller ud, besluttede vi os for at tage imod et tilbud om gratis limo, hvis man bare betalte indgang på deres klub, and what a limo: kæmpe stor hvid limo:
Super fed aften!
Og lad mig nu prøve at beskrive Vegas: Vegas er overdrevet på den surrealistiske måde, heaven and hell, stedet hvor du kan få alt, hvis du har penge! Stedet hvor du kan bestille morgenmad 24/7 uden at nogen løfter et øjenbryn. Det eneste sted i USA hvor du kan drikke udenfor og ryge indenfor. Det er svært at sige om man kan lide byen efter at have været der, måske fordi byen mere er en fest end en by. "Dude,.. Vegas is a shithole but... man you got to see it" et citat fra en irer på vores hostel i San Diego som jeg ikk forstod før vi var der, men er 100 % enig efter at have været der. Den efterfølgende dag stod på afslapning ved de 3 pools og 2 hottubs på vores hotel indtil skyggen fra vores 43 etagers høje hotel tog alt solen! Om aftenen var vi helt smadrede efter gårsdagens strabaser, samt de mange gode aftener i San Diego, så det blev en stille tur rundt i vegas og så tilbage til hotelet for at hvile ud inden næste dags lange køretur til Grand Canyon!
Dejligt veludhvilde dagen efter begav vi os ud i et nyt kapitel af vores tur, Natural Parks in the US. Første stop kom dog allerede kort uden for Las Vegas, The Hoover Dam på grænsen imellem Nevada og Arizona. Efter at have tjekket dette imponerende og berømte bygningsværk ud gik turen videre igennem Arizonas øde sletter mod West Grand Canyon, efter lidt problemer med at finde det (man skal køre af en grussti hvilket vi ikke lige havde luret). Byen havde en befolkning på 2.000 mennesker spredet ud over et større område med huse af variende kvalitet, centrum bestod af vores motel, den lokale tankstation og købmand, Restaurant & Lounge (Hvor loungen i dette sted bestod, står stadig som et mysterie på lige fod med Loch Ness uhyret, hvor strømper forsvinder hen samt hvordan Bush blev valgt to gange i træk) Restauranten havde desuden en anden afdeling som var byens bar hvor jukeboksen bød på diverse countrymusik for os samt de 4 andre gæster. På trods af at dette unikke tilbud for en god bytur, valgte vi at trække os tilbage til vores motel hvor vi slog os ned udenfor med en øl, her mødte vi anna, the girl next door som også var på tur til grand canyon med sin mor, alt i alt endte det med at blive en ganske hyggelig aften med kortspil samt kuglepenstatoveringer, tror ikke der har været så meget gang i meadview de sidste mange år.
I næste afsnit, får i det første mere detaljerde indblik i vores økonomiske problemer, endnu en vild nat i meadview, et mall i flagstaff og meget mere, check derfor regelmæssigt, we will be back. Derudover er der desuden præcis en uge til vi er back to Denmark: fredag d. 29 maj, klokken 9.25 i Copenhagen airport vi glæder os til at se jer alle stå med små danske flag og et skilt hvorpå der står mr. Tobias Mathiesen og mr. Jonas Erichsen, for at finde/genkende os skal i bare kigge efter 2 brune drenge så brune som nutella, det er nemlig så brune vi blevet, vi vil være iklædt fancy tøj fra Utah og Arizona som alle jo ved er staterne for mode, stil og celebreties.
Det bliver awesome at se jer alle igen, vi er efterhånden udmattede af at have det sjovt hele tiden, så vi glæder os til at komme tilbage til den kedelige triste hverdag hjemme i dk sammen med vores gamle kedelige venner og familie ;), spøg til side, som det gamle mundheld siger Ude godt hjemme bedst.
Thank you for reading our blog.
Later
Jonas & Tobias
0 kommentarer:
Send en kommentar