Dude where's my car!?

Dude, where’s my car!?
Vi sidder nu i Flagstaff og har efterhånden skrevet på dette lange indlæg i 2 dage nu. Vi har oplevet vores første større problemer på turen, økonomiske af slagsen, vi har nået vores max. grænse af hævninger pr. 30 dage, hvilket tvinger os til at leve billigt, men trods alt med nok penge til at sove, spise og køre. Men her kommer vores første dage i the USA.
Efter en vellykket flyvetur fra Cancun til Salt Lake City og derefter til Los Angeles (Uden nogen problemer med swineflu), stod vi i LAX airport klokken 11 om aftenen og skulle til at finde vores bil. Med hurtig direktion af diverse skilte fandt vi en shuttlebus der kunne køre os til biludlejningsfirmaet og efter at papirarbejdet var ordnet hos biludlejeren var beskeden: ”Now you can just go out and pick any car in the convertable section”. Så ud røg vi og begejstringen var stor, i en lang række stod de side om side og lokkede os, og midt der i det hele stod en Mustang! To sek. var alt det tog at blive i forelsket i denne dejlige bil og derfor var sorgen også så meget større da vi fandt ud af at det var en non-convertable parkeret det forkerte sted, valget faldt derefter på en stor flot blågrå Chrysler (som der jo nu er gået konkurs) Sebring splinterny fra år 2009.
Næste udfordring var at finde hotellet, eftersom vi foretrak at købe en GPS frem for at leje en var alt vi havde et kort fra en brochure samt den uforlignelige mandlige 6. sans, stedsansen! Så hvordan skulle det gå galt, ud af highway 6 med os mod Santa Monica med højt humor og automatgear, og hurtigt fandt vi den rigtige adresse… men uden noget hotel på den. Efter at have gået lidt rundt og kløet os i håret spurgte vi en lokal mexicaner og han dirigerede os ned af en sidevej til vejen hvorved vi fandt hotellet. Næste morgen var friske igen og klar til at udforske Los Angeles, først røg vi ned på den legendariske Venicebeach, hvor man bla. Finder en mindre forlystelsespark ude på molen, et åbent træningscenter på stranden eller bare kan nyde den kæmpestore legendariske strand med de flotte bølger. Derefter skulle vi ud og finde en GPS så vi kunne finde over til vores næste destination, Banana Bungalow i West Hollywood

Samme adresse problem opstod igen. Denne gang var det dog GPS’en der drillede os. Banana Bungalows adresse var smukt trykket ind, og vi susede af sted med taget nede, men da den stolt sagde ” You have reached your destination”, kunne vi igen klør os i nakken, vi kørte rundt i området i 45 min., og spurgte flere lokale, inden vi fandt det et godt stykke længere nede af vejen.. Amerikanere og deres underlige adresse system, tsk.
Ind for at tjekke ind, og så af sted ud og gå rundt i området. Efter en kort gå tur rundt i lokalområdet, nappede vi igen bilen. Det er trods alt sådan LA skal ses, første destination, Beverly Hills. Et grønt spot i LA, hvor mexicanere holder palmerne smukke og græsset grønt med masser af vanding. Fordi vi havde planlagt VIP hunt næste dag blev det kun til et kort besøg, inden vi smuttede videre for at planlægge yderlige ture. Vi var blandt andet forbi Beverly High.
.
Første aften i West Hollywood var vi ude og se stand-up, hvor Joe fra vores hostel skaffede os fri indgang, super fedt show, med en flok der skal være med i et amerikansk tv-show kaldet last comic standing. Dagen efter blev det til en gang shopping i Santa Monica og på Melrose blv. i West Hollywood. Før shoppingen kunne begynde, fandt vi en rigtig britisk pub så vi kunne se Man Utd vs Arsenal. Rummet var helt fyldt så man næsten stod skulder ved skulder, og forbi alle bordene var optaget, stod man med se kolde fad i hånden.. Perfekt!!!

Næste dag, efter en god nats søvn var vi klar til at jage kendte. Vi smuttede til Beverly Hills igen, for at følge Lonely Planets VIP hunt.. Den bragte os dog ikke de vilde oplevelser, mest fordi vi ikke kendte halvdelen af de celebs den nævnte. Så da vi så en fyr der stod og solgte VIP maps, var vi klar. Et kort med over 150 adresser på a-lister var lige hvad vi skulle bruge. Første stop med det nye kort var Playboy Mansion, uha ja vi så deres port og den var Nice..
Videre for at se Aaron Spelling hus, der er det største i LA. Udover dem, så vi blandet andre, Beckhams LA crib, Jackie Chans hus og Christina Aguilera’s hvor Ozzy Orsbourne boede under hans MTV show.

Efter vores VIP hunt tog vi til Beverly High, men High school er overhovedet ikke ligesom i film. De piger vi så var ikke særlig gamle og vi måtte ikke gå ind på skolen, så hurtigt videre til UCLA. UCLA er en by i sig selv med 10 parkerings huse og kæmpe sportsanlæg for ikke at snakke om de mange andre bygninger til forskelligt brugt og den specielle UCLA store, der kun solgte UCLA tøj. Vi blev dog lidt skuffede. Ikke nok med vi havde betalt 7 dollars for parkering, men vi så stort set ikke nogen gode damer. Næsten alle der gik rundt på campus var mega nørder. Til alle der overvejer at besøge lignende steder i USA, gå efter de mindre kendte skole. Blondinerne der kun tænker på hvordan de ser ud kan ikke komme ind på de kendte skole og er derfor på de mindre kendte steder.

Næste stop var Hollywood skiltet. Vi så det på lang afstand og blev sådan set enige om at det var nok for os. I stedet trillede vi lidt rundt og besluttede os for at finde et Mall.
Rent tilfældigt var det Mall vores GPS tog til, et Mall jeg havde læste om i Lonely planet, det skulle være det bedste sted at se skiltet, så ind med os for at kigge nærmere på the must see sign. Selve centeret havde ikke meget at byde på, men da vi gik lidt rundt og prøvede at finde ud af hvad vi så skulle tage os til, fandt vi ud af det var i samme bygning Kodak Theater ligger, hvor de blandt andet holder Oscars. Fedt Fedt Fedt. Ud på gaden med os og se på de kendte stjerner i fortovet. Hollywood blv. var lukket og de var i gang med at opstille en stor scene og en tribune. Da vi spurgte hvad der skulle ske, fik vi at vide der var star trek premiere om nogle timer, super super, vi aner intet om Star Trek, men det var meget sjovt alligevel. Vi fik hurtigt øje på vores yndlings restaurant Hooters, der lå lige ved siden af alt hysteriet. Ind med os for at få en enkelt øl. Mens vi drak vores øl, så vi og så en basket kamp. Vi havde fået øjnene op for basket på vores Hostel, hvor vi havde set en super spændende kamp der gik ud i overtid samtidig med Joe havde fortalt os lidt om reglerne. Den kamp vi så på Hooters var med de samme hold, bare den næste kamp i deres serie. Denne kamp gik også ud i overtid, faktisk 4 af dem. Så det endte med at vi blev der til aftensmad og Tåbs forsatte sine øl runder, mens Jones måtte gå over til Cola. Mens kampen bragede af sted blev menneskeskaren større og større udenfor og skuespillerne begyndte at ankomme, så hver gang der var reklamepauser var det lige over i vinduet og se om man kunne se nogle man kendte.
Aften blev brugt på vores hostel hvor vi bare så flimmer og sad ved computeren.

San Diego - Surfers Paradise
Roadtrip begins! Vi startede vores roadtrip stille og roligt med en lille køretur til San Diego. HighWay 5 ud af Los Angeles, da vores lille søde bil skreg på benzin, kørte vi af og dermed vores første stop. Efter at have fyldt bilen med benzin og vores maver med mad, var det af sted igen, denne gang tog vi dog ned af highway 1. Den ligger på kanten af Stillehavet og skulle man være i tvivl om at San Diego skulle være en surferby var der surfere hele vejen ned langs stranden. Vi stoppede herefter hos en kontakt Tobias storesøster havde hooket os op med ved navn Nathan (kaldet Nate), han havde lovet at hjælpe os med at se San Diego, det første han gjorde var at vise os sted hvorfra folk parascudede og herefter gik turen til det næste Banana Bungalow i San Diego, dette sted viste sig hurtigt at være anderledes fra det andet sted ved at være surfers paradise. Hostelet lå ikke længere væk end 2 meter fra Pacific Beach som den foretrukne strand i San Diego hedder lige ud til promonaden hvor der altid var en lind strøm af mennesker. Herefter skulle vi da selvfølgelig ud og have en øl, det viste sig dog hurtigt at PB’s barer er en del sværere at komme ind på end LA’s ditto, men med tålmodighed og lidt charme lykkedes det dog os at finde et sted. Efter lidt mad på hostelet ville Nate så tage os med til en bar i Ocean Beach hvor det skulle være lettere at komme ind, det lykkedes dog også fuldt ud og vi fik en fed aften på en real amerikansk bar, hvor vi lærte at spille shuffleboard af nogen lokale piger, på vejen kom vi forbi en garage fuld af gamle super seje sportsbiler som fyren der ejede bilerne repearede og solgte videre, dem af dem som han altså ikke selv ville beholde.
Dagen efter havde vi aftalt med Nate at skulle ud og hike i nogen bjerge ikke langt derfra, vi kørte op og hentede Nate hjemme hos ham, og så videre til vores mål der lå ca. en time kørsel væk. Med taget nede kørte vi ind i en kæmpe nationalpark.
Da vi startede turen fortalte Nate, at stigen var lavet så man kunne hike gennem hele amerika, hvilket betød at hvis vi gik til højre ville vi ende i Mexico og hvis vi gik til venstre i Canada. Vi var lige kommet fra Mexico, så vi besluttede at gå mod Canada. Turen var utrolig flot, ruten vi gik ligger i 2000 meters højde, mens bunden af dalen var på niveau med havets overflade. Det betød at man kunne se utrolig langt og virkelig nyde turen, der dog var ekstrem blæsende.
Om aften stod den på et kort besøg på Hooters, som vi har lavet en del af vores tur, inden vi brugte aftenen på at være social på vores hostel, hvilket i Banana Bungalow SD betyder øl med udsigt over havet, Fantastisk.

Næste dag startede med tømmermænd, men det var hurtigt op på hesten igen, for Nate havde arrangeret tur til Balboa park, som er en stor park i midten af San Diego, hvor blandt andet San Diego Zoo ligger. Super vejr, alternative healing day på én af de store P-pladsen plus det var søndag, betød dog at det tog et godt stykke tid inden vi fandt en parkeringsplads. Sikkert ude af bilen gik vi mod et bilmuseum, på vejen så vi dog en gruppe små huse der repræsentere lande, og vi var selvfølgelig nødt til at finde det danske, der havde danske møbler, junkers gulv og billeder af kongefamilien. Videre for at se på biler. De fleste af bilerne var hotrods, så ikke helt hvad vi havde troet, men alligevel ret spændende at se.
Efter Balboa park, tog vi til La Jolla, som er en forstad lidt nord for San Diego, det er et område hvor priserne er lidt højere end andre steder, til gengæld fik vi både lov til at se sæler liggende på stranden og nyde et på fadøl med udsigt over stillehavet.
Fordi vi ikke var sluppet helt af med tømmermændene, invitere Nate os hjem til ham hvor den stod på vietnamitisk suppe og lidt guitar-hero.
Endnu engang gik aftenen ud på at møde nye mennesker, hvilket hostels absolut er et perfekt sted at gøre. Aften før var vi blevet enige med to gutter fra Arizona om at holde en drikkekonkurrence. Den ene af dem var dog helt smadret og gik i seng næsten før vi var kommet tilbage fra Nate, den anden af dem dukkede ikke op før kl. 22, godt stiv efter at have drukket hele dagen, så det blev ikke det ville den aften.
Mandag var kampdag. Fordi vi først skulle mødes med Nate om aftenen, brugte vi dagen på en af San Diego største turistattrktioner, Sea World. Sea World er et rigtigt amerikansk sted, med mad og survenirbutikker over det hele. Der er dog meget andet end det. Sea World har mange forskellige dyr fra vandet, og det første vi så var et delfin show. Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til og vi må indrømme at vi grinte lidt da vi trådte ind på hvad der godt kan betragtes som et stadion og så en guitarmand stå og gejle tilskuerne op på rigtig amerikansk facon, showet startede dog med et brag. Det første vi så var en delfin hoppe ufattelig højt over vandet, og så var vi hooked. Showet blev ved med at imponere os ved at lave forskellige tricks.
Efter showet var det videre til søløve og odder showet, som dog mere var skuespil end dyrestunts, men stadig utrolig underholdende.
Efter det show troede vi, vi kunne nå at se lidt mere af parken, men vi fandt hurtigt ud af vi skulle bevæge os over mod parkens største stadion, som vi gætter på kan rumme 4000-5000, for at se hovedattraktionen spækhuggerne.
Inden showet startede var der dog igen lige en der skulle have stemningen op. Denne gang tog de den dog lige tanden længere og alle soldater og soldater familier skulle rejse sig, så deres ”Heros” kunne få den fortjente klapsalve. Efter det, var der til gengæld fuldt tryk på hvalerne, der hoppede rundt, spaskede vand på tilskuerne og svømmede med trænerne, meget vildere end vi havde forventet.
Efter en super dag i Sea World kørte vi igen hjem til Nate, hvor vi stillede bilen, for i stedet at tage toget til Downtown. Inden vi skulle have vores første møde med live baseball, tog vi på en bar hvor Nate forklarede os reglerne, så godt som to danskere nu kan forstå prof. rundbold. Mens vi sad og gik det hele igennem støtte Nates ven Zak til gruppen. Vi gik rundt og så lidt mere af Downtown, inden det gik løs på Petco Park, San Diego Padgers vs Colorado Rookies, Zak fortalte os at begge hold lå i bunden af rækken, så der kunne ske hvad som helst. Hvilken kamp det blev! Der var ikke mange tilskuere der var mødt op, hvilket fik stadion til at se ret tomt ud, men det skulle ikke holde os tilbage, så efter et par øl og jeg ved ikke hvor mange timers rundbold, råbte og skreg vi af spillere som var det en dansk fodbold kamp. Vi tabte desværre kampen 9-6, men vi skulle eftersigne havde set stort set alt hvad baseball har at byde på, inklusiv en gran slam, som er et homerun hvor der er mænd på alle baser.
Super kamp og videre i byen, hvor problemerne med id ikke var lige så store som i PB.
Vi overnattede hos Nate, så vi kunne tage bilen tilbage til vores hostel næste morgen.
Vi kan ikke nå at skrive mere, men vi er nu på den del af vores tur der inkluderer en del nationalparker så mon ikke der kommer en del muligheder for at kunne opdatere og måske indda indhente vores egen tur på bloggen, håber i har det godt derhjemme vi har det godt her på trods af økonomiske problemer!

Have a nice day
Jones & Tobias